31. oktober 2023 lukkes og spærres alle NemID / OCES2 certifikater (MOCES/VOCES/FOCES) og erstattes af det nye MitID Erhverv certifikat / OCES3.

Det betyder, at alle organisationer (virksomheder, foreninger og myndigheder), der i dag anvender Nets NemID, skal udskifte eksisterende OCES2-certifikater med den nye certifikattype senest 31. oktober 2023.

Benytter du i dag offentlig selvbetjeningsservices, sikker post, Digital Post eller andre integrationsflader, der kræver verificering via certifikat, skal du have gennemført ændringen til OCES3 inden 31. oktober 2023, hvis du vil sikre, at du fortsat kan benytte servicen.