Hvad er forskellen på personhenført data og personfølsomme oplysninger

Hvad er forskellen på personhenført data og personfølsomme oplysninger?

Blander du også tit de to udtryk sammen, frygt ikke vi har lavet en guide til dig. Du kan genkende personhenført data på information, der kan identificeres med en bestemt person fx registreringsnummer på din bil eller din privatadresse.
Personfølsomme oplysninger handler om fx race, religion eller seksuel orientering. Brænd ikke nallerne og lær forskellen at kende.

 

Hvad er almindelige personoplysninger/personhenført data?

Du kan genkende en personlig oplysning på, at den kan føres tilbage til en bestemt person. Almindelige personoplysninger kan være navn, adresse, fødselsdato, ansøgning, CV, et billede, familieforhold, bolig, bil eller andre private forhold. Det er oplysninger, du kan identificere med en særlig person. Det kan også være dine medarbejderes kontooplysninger.

Hvornår er der tale om personfølsomme oplysninger?

Når datatilsynet taler om personfølsomme oplysninger, så drejer det sig fx om oplysninger om race, etnisk oprindelse, politisk eller religiøs overbevisning. Dine medarbejderes tilknytning til en fagforening er også en personfølsom information. Det kan også være genetiske data eller en persons private helbredsoplysninger. Seksuel orientering eller en persons seksuelle forhold er også en følsom oplysning, som skal behandles efter persondataforordningen.

Nu blev du lidt klogere på forskellen mellem de to slags personoplysninger.

Er du sikker på din kommunikation er krypteret?

Hvis din virksomhed dagligt modtager eller udveksler personlige eller personfølsomme oplysninger, skal du være sikker på din digitale kommunikation er krypteret. Så ingen oplysninger bliver stjålet eller kompromitteret.

Læs mere om DPG SikkerPost og hvordan du kan sende sikker post direkte til e-Boks via din Outlook.

 

Hvad er forskellen på personhenført data og personfølsomme oplysninger