Som virksomhed med mange CVR-numre, kunne du måske godt tænke dig, at alle dine forskellige CVR-numres digitale post automatisk leveres til én af dine sikre funktionspostkasser, hvorfra du kan fordele posten.

For hvert CVR-nummer/organisation skal du oprette et separat modtager- og afsendersystem i Administrativ Adgang, og du skal give fuldmagt til tilslutningssystemet til hoved CVR-nummeret, altså det hoved CVR-nummer som Jeres DPG løsning er integreret med.

Sådan gør du:

a)
Log ind i Administrativ Adgang for det ønskede CVR-nummer/organisation, gå til ”Systemtilslutning” og tryk på ”+ Opret system”:

b)
Vælg ”Opsæt systemet fra bunden” og udfyld som i eksemplet herunder. Afslut ved at trykke på ”Næste”:

c)
Du skal angive de samme tekniske oplysninger om IP adresse, end point samt kvitterings-end point til memo-meddelelser du allerede har modtaget fra os til hoved CVR-nummeret. Vigtigt: Du skal desuden angive hoved CVR-nummeret i feltet ”Giv din systemleverandør fuldmagt (valgfrit)”. Afslut ved at trykke på ”Næste”:

d)
Vælg ”Aktivér ikke systemet” Du skal først aktivere tilslutningssystemet, når aktiveringstidspunkt er aftalt med DPG. Afslut ved at trykke på ”Næste”:

e)
Du præsenteres for en opsummering. Afslut ved at trykke på ”Tilslut”:

f)

Du præsenteres nu for en bekræftelse på oprettelsen af tilslutningssystemet. Her skal du vælge ”Download systemindstillinger”, så du selv har en backup af opsætningen:

g)
For alle de modtager- og afsendersystemer du har oprettet for Jeres CVR-numre/organisationer, skal du gemme oplysninger på CVR-nummeret samt Api-key og samle dem i et Excel dokument som i eksemplet herunder.

Når du har konfigureret alle tilslutningssystemerne og færdiggjort Excel dokumentet, skal du sende det til servicecentret i den åbne sag, så vi kan færdiggøre konfigurationen af DPG, og fremover vil I automatisk modtage den digitale post fra myndigheder i Jeres ønskede sikre funktionspostkasse.

Download Excel skabelon her.

h)
Du modtager herefter en opdatering i sagen, når DPG konfigurationen er afsluttet.