PostNord, tidligere kendt som Post Danmark, har i flere generationer været en fast bestanddel af vores hverdag. Som leverandør af breve og pakker har de besøgt vores postkasse og banket på vores dør. Den tid er forbi med udgangen af 2025 og vi skal som borgere og virksomheder finde alternativer til det så velkendte fysiske brev.
Med udgangen af 2025 stopper PostNord med at omdele breve i Danmark, hvilket markerer afslutningen på 400 år som Danmarks ”Postbud”. Først som Post Danmark og sidenhen PostNord.
Denne beslutning kommer som følge af den nye postlov, der trådte i kraft i januar 2024, og som fjernede befordringspligten og den tilhørende statslige kompensation.
Faldende brevmængde har gjort det svært
PostNord’s brevforretning har i flere år været en underskudsforretning, og med den stigende digitalisering er antallet af breve faldet drastisk.
Fra 2000 til 2024 er brevmængden faldet med hele 90 procent, hvilket har betydet, at det har været vanskeligt at holde den danske brevforretning rentabel. Og det har PostNord nu taget konsekvensen af.
Fremover vil PostNord i stedet fokusere på omdeling af pakker, som er et område i vækst.
Hvad betyder PostNord’s exit for borgerne?
For de borgere, der ikke er en del af den digitale post-infrastruktur, dvs. benytter sig af Digital Post, e-Boks eller mit.dk, er det vigtigt, at der findes løsninger, så de fortsat kan modtage fysisk post fra blandt andet offentlige myndigheder.
DAO er på nuværende tidspunkt den eneste anden leverandør, der tilbyder landsdækkende brevlevering i Danmark og det er fra politisk side forsikret, at der fortsat vil være postomdeling i hele landet, også efter PostNord’s exit.
Hvad betyder PostNord’s exit for virksomheder?
PostNord’s nedlukning af brevomdeling kan få flere konsekvenser for virksomheder i Danmark.
En af bekymringerne går på, at det med kun én landsdækkende brevomdeler, DAO, kan føre til højere priser på fysisk postomdeling pga. manglende konkurrence. En manglende konkurrence, der også risikerer at påvirke servicekvaliteten og fx kan betyde længere leveringstider og mindre pålidelig postomdeling.
Det vil påvirke virksomheder, der er afhængige af at sende fysiske breve til kunder og samarbejdspartnere.
Fra det fysiske brev til digital kommunikation
PostNord’s exit betyder at virksomheder må kigge ind i nye strategier for håndtering af deres kommunikation.
Er man afhængig af at sende fysiske breve kan det være nødvendigt at undersøge og investere i nye leverandører og posttjenester for at sikre kontinuitet i den fysiske postomdeling også selvom disse måske ikke er landsdækkende.
Alternativt betyder det at virksomheder skal tage skridtet og accelerere deres overgang til digitale kommunikationsformer og lave et skifte fra det traditionelle fysiske brev til digitale postforsendelser.
Det inkluderer bl.a. brug af sikker e-mail kommunikation, elektroniske signaturer og online platforme til fakturering og kontrakter.
Her spiller digital post via e-Boks og mit.dk en afgørende rolle. Med deres høje leveringssikkerhed og omfattende dækning blandt befolkningen (90%), er disse platforme stærke kanaler for virksomhedskommunikation.
Desuden tilbyder begge løsninger en række selvbetjeningsfunktioner, der gør det nemt at etablere digital tovejs-kommunikation med virksomhedens kunder.
Læs også: Den nye postlov – gør din kundekommunikation digital
Samlet set vil PostNord’s beslutning om at lukke brevforretningen kræve, at virksomheder tilpasser sig hurtigt og effektivt for at minimere de mulige negative konsekvenser og udnytte de nye digitale muligheder, der opstår.
Har du brug for at sende og modtage digital post?
Lad os hjælpe dig i gang med e-Boks og mit.dk
- Vi tilbyder en moderne digital post platform, der integrerer e-Boks og mit.dk direkte ind i din Outlook infrastruktur
- Vi hjælper med at styrke din digitale kommunikation og interaktion med virksomheder, offentlige myndigheder, borgere og kunder
- Vi styrker interne processer og arbejdsgange med effektiv håndtering og distribution af digital post
Du ønsker sikre e-mails og Digital Post uden bøvl.
Vi hjælper dig i mål.
Kontakt os via formularen her.